Skip to content

Lufthavnens Arbejdsområder

I Aalborg Lufthavn er der mange forskellige arbejdsområder. Det kan derfor være en god idé at læse om disse, hvis du kunne tænke dig en fremtid i lufthavnen. På den måde er du bedre i stand til at se, hvor du bedst vil kunne bidrage – og dermed målrette din ansøgning på den givne stilling. 

  • Fremsætte nødvendigt udstyr til fly-handling.
  • Kørsel af trapper til og fra flyet, så passagerer kan stige af og på.
  • Aflæsning og korrekt lastning af bagage i flyets lastrum.
  • Udførelse af nødvendig service på flyet.

Arbejdet udføres i høj grad ved hjælp af maskiner, men der kan forekomme områder, hvor manuelt arbejde er nødvendigt – man skal derfor være indstillet på, at der er tale om et fysisk krævende job.

I Airside Handling finder man også vores fuel-operatører, der har ansvaret for at tanke flyene sikkert og effektivt.

Arbejdet i Airside Handling foregår primært udendørs, og man skal kunne trives med at arbejde i alle typer vejr – både dag, aften, nat og weekend – året rundt.

I Landside Handling er der flere arbejdsopgaver, og man skal være god til at holde hovedet koldt i stressede situationer. Her kan arbejdsopgaverne være i check-in, hvor man bl.a. kan være i check-in i skrankerne eller hjælpe passagererne med self-service check-in. Derudover kan man være gatemedarbejder, hvor man sørger for at boarde passagererne, og i servicecenteret kan man hjælpe med alle passagerernes spørgsmål, som bl.a. kan dreje sig om bortkommen bagage. Bag kulisserne arbejder der desuden trafikansvarlige, der er med til at planlægge, gennemføre og kontrollere afviklingen af flytrafikken.

Aalborg Lufthavns Cargo-afdeling skal have overblik over alle de materialer, som kommer ind og ud af lufthavnen. Deres primære opgave er at håndtere diverse flyfragtforsendelser - således, at det foregår efter myndighedernes skrappe krav til Cargo-forsendelser. Der ansættes typisk ikke folk ude fra til denne afdeling, da det kræver en baggrund i Security.

Trafikkontoret er lufthavnens hjerte og er bemandet døgnet rundt. Personalet på trafikkontoret holder blandt meget andet styr på flyene på forpladsen og det er også på trafikkontoret, at man holder styr på lufttrafikken ind og ud af lufthavnen. På trafikkontoret er der både vagthavende og Marshalls.

Vagthavende

Som vagthavende er man kontaktled i mange situationer fra lufthavnen til eksterne organisationer som f.eks. SKAT og alarmcentralen. De vagthavende er også internt bindeled i en lang række sammenhænge, og de er første kontaktpunkt på alle eksterne henvendelser via telefon eller mail.

Marshall

 

Retail består af vores DutyFree-området. Som medarbejder i Retail skal man være behjælpelig med salg og kundeservice, når lufthavnens kunder skal have tanket det sidste op inden flyrejsen. Her er det essentielt at man har et naturligt servicegen og er smilende, samt at man skal være god til at tilegne sig viden om de mange forskellige produkter der sælges i DutyFree-området, som bl.a. indebærer parfume, kosmetik, spiritus m.m. samt udvalgte accessories.

Som salgsassistent i Retail skal man stå til rådighed til at hjælpe kunderne, hvis de ønsker at købe eller få mere viden om de forskellige varer i butikken. Arbejdet består derfor i at være synlig i butikken og at ekspedere kunderne. 

 

 

Det er i lufthavnens Food område, at vores medarbejdere gør klar til at service vores kunder med forplejning af mad og drikke i vores restauranter. Der er et stort fokus på kundeservice hos vores Food-medarbejdere, som går hånd i hånd med effektivitet, faglig dygtighed og et godt og imødekommende smil. I Food afdelingen er der flere områder som beskæftiges:

Køkkenmedarbejder

Køkkenpersonalet står for tilberedning af mad til både passagerer, medarbejdere og til buffeten i vores Lounge. Under tilberedning af både kolde og varme retter er der stort fokus på fødevaresikkerhed. Derudover laves anretninger til arrangementer og møder. Arbejdet indebærer også afrydning og opvask.

Salgsassistent

Som salgsassistent i Food skal man have fokus på god kundeservice. Her ekspederes passagererne og man skal kunne vejlede dem med hensyn til indhold i maden.  Man skal sørge for at butikken fremstår pæn og ren. 

Lounge

I Loungen tilbydes forplejning til de passagerer, der ønsker ro og ekstra komfort inden afrejse. De rejsende skal opleve at få en VIP-oplevelse i særklasse, når de besøger Aalborg Lufthavns Lounge. Lounge personalet er værter/værtinder og sørger for gæsterne, mens de opholder sig i Loungen. 

Catering

Catering står for anretning og pakning af flymad, så der er i høj grad tale om en logistikopgave, der kræver præcision og hurtighed. Der fokuseres på fødevaresikkerhed samt på at leve op til de aftaler, der er indgået med kunderne. Arbejdet indebærer også udpakning og opstilling på lager. 

 

Facility består af medarbejdere med typisk en håndværksmæssig baggrund. De sørger for vedligeholdelse og reparationer af lufthavnens materielle bestanddele. Medarbejderne er typisk en blanding af elektrikere, mekanikere samt tekniske servicemedarbejdere. 

Bagom det hele findes administrationen. Selvom passagererne ikke møder personalet fra administrationen til hverdag, så har de i høj grad betydning for den gode rejseoplevelse og videre udvikling af Aalborg Lufthavn. 

I administrationsområdet er de typiske funktioner som Økonomi, IT, HR, Marketing samt ledelsesfunktioner repræsenteret. 

Uddannelsespraktik

Går du på en videregående uddannelse er det i perioder muligt at komme i praktik i Aalborg Lufthavn. Det vil typisk være i Marketing-, HR- og Økonomiafdelingerne, der tilknyttes praktikanter fra uddannelsesinstitutioner som UCN og Aalborg Universitet. Disse praktikstillinger vil altid blive annonceret på vores hjemmeside, og vi modtager derfor ikke uopfordrede ansøgninger i den forbindelse.

Virksomhedspraktik

I visse tilfælde er det muligt at komme i virksomhedspraktik i nogle af driftsområderne i terminalen såsom Landside Handling. Ansøgning vedr. virksomhedspraktik sendes via Søg uopfordret. Skriv gerne så specifikt som muligt, i hvilken periode samt hvor mange timer/uger din praktik skal vare. Kom ligeledes gerne med specifikke forslag til, hvad du forestiller dig at skulle arbejde med under dit praktikophold.

Hvis vi vurderer, at vi kan tilbyde dig et relevant praktikforløb, vil vi kontakte dig med henblik på en nærmere dialog herom.

Folkeskolepraktik

Hvad indebærer et job i Aalborg Lufthavn?

Bliv klogere på de forskellige jobtitler og arbejdsområder i Aalborg Lufthavn. Se videoen nedenfor og få et indblik i hverdagen i nogle af afdelingerne herude.

Hvordan er det egentlig at arbejde i Aalborg Lufthavn?

Her kan du møde nogle af vores medarbejdere og høre deres egne historier om hverdagen, fællesskabet og glæden ved at være en del af lufthavnens hverdag.